Grunden til at der er krig i stedet for fred i Israel er, at alt for mange palæstinensere og arabere ønsker at Israel skal fjernes fra landkortet. 

Da Israel var en dag gammel i 1948 angreb alle Israels arabiske naboer. Med det mål at udslette Israel. Israel vandt heldigvis den krig. 

I dag er det islamistiske terrororganisationer såsom Hamas, Islamisk Jihad og Hezbollah, der kæmper med krig og terror for at udslette Israel.

Hvis vi skal finde en fredelig løsning på konflikten, så skal de islamistiske terrororganisationer være svage. Det skal have meget få våben, meget lidt penge. 

I dag er det omvendt. Hamas, Islamisk Jihad og Hezbollah får penge og våben fra Iran, Syrien og Qatar. Hezbollah især har et stærkt militær. 

Samtidig er der opbakning blandt palæstinenserne til de her islamistiske terrororganisationer. Meningsmålinger viser opbakning på 40 til 60 pct.

Så længe de kræfter der med vold og krig vil kæmpe indtil Israel ikke findes mere, så længe de er stærke og rige og populære, så er der ingen mulighed for fred. Her ligger ansvaret hos palæstinenserne de skal bekæmpe Hamas og de andre terrororganisationer. 

Israel har også et ansvar. Det ansvar er til hver en tid at være parat til at indgå en fredsaftale. Altid. Til hver en tid. Israel har vist både vilje og ansvar for at slutte fred. Der er sluttet fred med både Ægypten og med Jordan. 

De gange, der har været fredsforhandlinger med palæstinenserne, så har Israel sagt ja til forslagene om fred, palæstinenserne har desværre sagt nej.

I 2001 var der fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. USAs daværende præsident Bill Clinton lagde et forslag på forhandlingsbordet, hvor palæstinenserne fik næsten hele Vestbredden samt Gaza, hvor de kunne oprette en selvstændig palæstinensisk stat. 

Palæstinenserne kunne ikke sige ja. Samme situation så vi i 2008 og 2014 ville palæstinenserne ikke engang møde op til fredsforhandlinger. 

Mit gæt er, at Hamas og andre terrororganisationerne, der vil udslette Israel, er for stærke. Jeg tror det er vigtigt, at forstå palæstinensernes ønske om at fjerne Israel fra landkortet. De ser det som en dyb og inderlig uretfærdighed, at Israel eksisterer – det er en følelse jeg godt kan respektere. 

Men hvis vi skal nå en fredelige løsning, så må palæstinenserne opgive den væbnede kamp for drømmen om at udslette Israel. Lægge våbnene og finde en fredelige løsning med Israel.

Jonatan Møller Sousa
Daglig leder af Forum for Dialog om Israel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *